Bedemanden – Siden 1921

Min Sidste Vilje – Udfyld her

“Min Sidste Vilje”  er et dokument, du kan udfylde, når du ønsker at vejlede dine efterladte i, hvordan du ønsker, at din sidste værdige afsked skal tilrettelægges.
 
I dokumentet svarer du på spørgsmål, der omhandler nogle af de vigtigste valg, dine efterladte skal træffe på dine vegne, såsom:
  • Om du vil begraves eller bisættes

  • Hvilket tøj, du vil have på

  • Hvilken kiste og eventuel urne, du ønsker

  • Hvilket gravsted, du ønsker

  • Hvilke blomster, du ønsker

  • Om højtiden skal være kirkelig eller borgerlig

… samt en række andre spørgsmål, der giver dig ro i maven velvidende, at din sidste vilje sker fyldest.

Hjælp dine efterladte i den svære tid

”Min Sidste Vilje” er ofte en hjælp til dine efterladte og også i mange tilfælde en hjælp til dig, som skal herfra.

De fleste har prøvet at stå i en situation som pårørende til en afdød. I en sådan situation er der rigeligt at tænke på. Det bliver ikke nemmere, når dine efterladte er i tvivl om, hvilke ønsker, du har haft til din begravelse eller bisættelse samt eventuelle andre ønsker om, hvad der skal ske i tiden efter døden.

Særligt ubehageligt vil det være, hvis uvisheden fører til splid og diskussion blandt dine efterladte.
 
Du kan være med til, at den vanskelige tid ikke bliver endnu vanskeligere for dine efterladte ved at udfylde dokumentet ”Min Sidste Vilje”. Det kan også være et skridt på vejen til din afklaring omkring den sidste afsked.
 
Du kan udfylde dokumentet sammen med familien eller med en god ven eller veninde. Du kan også udfylde det selv, ligesom at vi tilbyder dig hjælp til at udfylde det. 
Der findes også en elektronisk udgave af “Min sidste vilje”, hvor du kan give andre adgang, samt uploade dokumenter og selv ændre informationer. Se mere på:  Min sidste vilje – NemId Login – MinSidsteVilje

Få hjælp til afklaring af dine tvivlsspørgsmål

Vi har skrevet en hjælpe-liste, der kommer omkring de mest almindelige tvivlsspørgsmål. Mange finder hjælp og inspiration i listen, så de kan komme i gang med deres egen “Min Sidste Vilje”. 
 
Du kan også bruge listen til at sætte dine tanker i gang, og måske få gang i en snak med dine nærmeste, om hvad der virkelig betyder noget for dig ved afskeden.
 
Som bedemand anbefaler vi, at du udskriver dokumentet i to eksemplarer. Et opbevares af dig. Det andet kan efter dit valg opbevares hos for eksempel din familie eller hos os.

Vi hjælper dig gerne

Vi ønsker at gøre vores bedste, for at hjælpe dig gennem den vanskelige tid, og vi har siden 1921 rådgivet pårørende ved begravelser og bisættelser.
 
Vi kan også være med ved din side, når du skal træffe nogle af de vanskelige valg. Vi kommer gerne hjem til dig til en samtale om din sidste vilje, ligesom vi tilbyder at stå til rådighed for dine pårørende.
 
Har du spørgsmål til begravelser og bisættelser, eller ønsker du at få fremsendt ”Min Sidste Vilje”, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 44 98 02 43. 
 
Du er også velkommen til at sende os en besked via kontaktformularen på siden, og vi vil så vende tilbage til dig hurtigst muligt.
Kontakt

Kontakt os i dag

  • Vil lige sige mange tak for jeres fantastiske indsats omkring vores mors begravelse, alt gik rigtig godt og min bror og jeg er meget glade for jeres professionelle måde at håndtere hele forløbet på. Mange tak.

    Kim og Pia Lausten
  • Jeg vil bare sige jer tusind tak for jeres assistance og professionelle og behagelige måde at håndtere alting på. Det har hjulpet mig meget. Når nogen i min omgangskreds kommer ud for det samme som jeg, vil jeg stærkt anbefale, at vedkommende benytter sig af jeres hjælp.

    Dan Nielsen

    Bagsværd

    Krogshøjvej 3
    2880 Bagsværd
    44 98 02 43
    bb@bedemanden.dk

    Værløse

    Fiskebækvej 9
    3500 Værløse
    44 48 19 43 
    bb@bedemanden.dk